torsdag den 14. juli 2011

Så gør dog noget, Hans Christian!

Eller rettere sagt, så er det nok mig selv, der bør lave en Maude. Jeg har netop taget mig selv i IGEN at sidde oppe på den gode side af midnat - og det til trods for, at jeg var krøllet af træthed allerede inden jeg tog i biografen med en veninde kl. 18.30.

Men jeg gør det også fordi jeg elsker natten. Jeg er et udpræget b-menneske, desværre er verden bare ikke altid indrettet til sådan nogen som mig. Jeg ville for eksempel elske at have haft al undervisning fra 12-18, desværre har min erfaring sagt mig, at mine daværende lærere, og skolens systemer i det hele taget, ikke var enige.

Der er så dejlig stille på det her tidspunkt. Alle andre sover, telefonen bipper ikke, gaden larmer ikke og i det hele taget bare vidunderligt tidsløst - jeg lærer vist aldrig at gå i seng i ordentlig tid, men hvorfor skulle jeg i grunden også det? Helle for aldrig at blive voksen og fornuftig på det punkt

1 kommentar:

  1. Fantastisk!
    "Jamen, det er jo ikke Tante Minna!"
    "Gå ud og vask hænder, børn!"

    Jeg må erklære mig enig med dig - som B-menneske ville det være rart med undervisning senere - dog ville 10-16 passe mig bedre end 12-18....
    Eller - hvis eleverne rent faktisk var bedre modtagelige for input på daværende tidspunkt, kunne undervisningen effektiviseres endnu mere og vi kunne gå hjem kl. 14! ;-D Ah, visioner!

    SvarSlet