Helt til Danmarks ende!

....og næsten tilbage igen. Jeg er taget på endagsudflugt med mit mødrende ophav til den nordligste del af Danmark - det ferieramte Skagen.

Vi havde kun en eftermiddag, da jeg skal møde på arbejde i Århus igen i morgen kl. 10, men det har været dejligt at komme ud af byen, blive luftet igennem i bilen og nyde naturen og det fantastiske sommervejr, som mirakuløst valgte at udfolde sig netop i dag.

Moderens røde lyn opførte sig eksemplarisk hele vejen og rundede på en tankstation syd for Aalborg 240000 km, så den har gjort det godt efterhånden. Vi ramte Skagen og parkerede som vi plejede ved rådhuset.

Vanen tro skulle alle butikkerne pløjes igennem inden vi spiste en is og gik på Skagens Museum. Stedet har i øjeblikket en særudstilling, som omhandler værker af skagensmalerne, som har været i privateje indtil nu. Den kan godt anbefales!

Vi er nu installeret i et sommerhus i Sindal, hvor min søde lillebror er handicaphjælper i 14 dage. Vi skal sove i en campingvogn, der er masser af rødvin og livet er en fest!

Host...PUUUUST....støn!

Jeg var engang ret sej til det der med motion, men det er ligesom om at det ikke rigtigt er sådan længere. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger, og dem er jeg RIGTIG god til at finde på - men så i dag, ikke? Så ringede min veninde Stine og spurgte om jeg "lige skulle med ned og træne?"

Og ja, gu' skulle jeg så! - Og det på trods af at jeg fik skubbet til min dårlige samvittighed, da pigen efterfølgende siger "Jeg havde ellers forberedt mig på et nej" - Auch!

Så jeg fik mig bevæget ned i centeret - i øvrigt überlækker i mit træningstøj (endnu mere host!) taget en runde på diverse maskiner og svedt som en lille hest (eller, som visse andre vil - Svedige Åse) på crosstraineren samtidig med at vi også liiiiige fik snakket lidt. For det skal man jo, ik'?!?

I morgen overvejer jeg at tage afsted igen....

Så gør dog noget, Hans Christian!

Eller rettere sagt, så er det nok mig selv, der bør lave en Maude. Jeg har netop taget mig selv i IGEN at sidde oppe på den gode side af midnat - og det til trods for, at jeg var krøllet af træthed allerede inden jeg tog i biografen med en veninde kl. 18.30.

Men jeg gør det også fordi jeg elsker natten. Jeg er et udpræget b-menneske, desværre er verden bare ikke altid indrettet til sådan nogen som mig. Jeg ville for eksempel elske at have haft al undervisning fra 12-18, desværre har min erfaring sagt mig, at mine daværende lærere, og skolens systemer i det hele taget, ikke var enige.

Der er så dejlig stille på det her tidspunkt. Alle andre sover, telefonen bipper ikke, gaden larmer ikke og i det hele taget bare vidunderligt tidsløst - jeg lærer vist aldrig at gå i seng i ordentlig tid, men hvorfor skulle jeg i grunden også det? Helle for aldrig at blive voksen og fornuftig på det punkt