Aldrig glemt - altid elsket

For et par måneder siden var det et år siden jeg fik tatoveret ovenstående på mit højre håndled. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle have noget sådant til at sidde permanent fast på min krop, men tanken voksede på mig igennem sidste forår og allerede i starten af juli måned sidste år gik jeg en dag ned og snakkede med dem - heldigvis havde jeg min søde veninde Stine med, ellers tror jeg ikke at det var blevet til noget. Engang i mellem skal man bare gøre det - og det gjorde jeg så.


Den har siden været en kilde til daglig glæde - både over, at jeg synes den er fantastisk smuk og bedre lavet, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig . men også over mindet om ham, som den står for. Min bedstefar, min mors far, døde 5. december 2009 om morgenen efter et langt liv på 91 år som gammel landmand, tidligere gymnast og højskolemand.


Jeg var 9 år gammel da han og min mormor flyttede fra min mor og min mosters barndomsgård, hvor de havde haft landbrug i 42 år. Jeg tilbragte stort set alle min tidlige barndoms sommerferie på det sted, som jeg husker som jeg husker som en stor blanding af minder - kalvene i stalden, der åd ærmerne på min gule regnfrakke, hjemmelavet øllebrød i køkkenet om morgenen med nymalket komælk på, det kæmpestore kirsebærtræ i haven, naboens æg og kyllinger, der skulle pakkes, nætterne på drømmesengen ved siden af mine bedsteforældres seng, mælkebilen der kom og hentede mælken fra den store sølvfarvede tank i stalden, den grønne Lada uden seler bagi og de broderede trafikpuder, den juleaften hvor jeg havde spist så mange svesker at jeg lå på sofaen og brækkede mig, min mormors urtehave som var fuld af frugt og grøntsager, den tidlige morgen min bedstefar havde fået en blodprop og måtte hjælpes ned af trappen og ud i ambulancen, lugten af ensilage på markerne, strømpinden som blev taget ned af hylden i bryggerset og sat på hegnet for at se hvor meget strøm, der var i, min bedstefars 70 års fødselsdag hvor jeg havde plads mellem ham og min mormor, møblet ovenpå med knapper i som jeg måtte lave halskæder af, kryds & tværs-blade på det lille bord ved siden af fjernsynsstolen, høloftet og den grønne John Deere-traktor, der larmede så meget når den startede at kalvene stak af ud over marken og en million andre små og store ting mellem i hinanden.


Grunden til ovenstående refleksioner blev sat i gang af  en australsk hotelgæst, som spurgte til min tatovering og ville vide, hvad teksten betyder og hvorfor jeg har den. Han var i øvrigt sådan en gæst, som gjorde min vagt den aften det hele værd, men det er en anden historie.


Jeg fortalte ham historien og han sagde derefter "So it's unique for you" - og det måtte jeg jo give ham fuldstændig ret i - så tak.

Helt til Danmarks ende!

....og næsten tilbage igen. Jeg er taget på endagsudflugt med mit mødrende ophav til den nordligste del af Danmark - det ferieramte Skagen.

Vi havde kun en eftermiddag, da jeg skal møde på arbejde i Århus igen i morgen kl. 10, men det har været dejligt at komme ud af byen, blive luftet igennem i bilen og nyde naturen og det fantastiske sommervejr, som mirakuløst valgte at udfolde sig netop i dag.

Moderens røde lyn opførte sig eksemplarisk hele vejen og rundede på en tankstation syd for Aalborg 240000 km, så den har gjort det godt efterhånden. Vi ramte Skagen og parkerede som vi plejede ved rådhuset.

Vanen tro skulle alle butikkerne pløjes igennem inden vi spiste en is og gik på Skagens Museum. Stedet har i øjeblikket en særudstilling, som omhandler værker af skagensmalerne, som har været i privateje indtil nu. Den kan godt anbefales!

Vi er nu installeret i et sommerhus i Sindal, hvor min søde lillebror er handicaphjælper i 14 dage. Vi skal sove i en campingvogn, der er masser af rødvin og livet er en fest!

Host...PUUUUST....støn!

Jeg var engang ret sej til det der med motion, men det er ligesom om at det ikke rigtigt er sådan længere. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger, og dem er jeg RIGTIG god til at finde på - men så i dag, ikke? Så ringede min veninde Stine og spurgte om jeg "lige skulle med ned og træne?"

Og ja, gu' skulle jeg så! - Og det på trods af at jeg fik skubbet til min dårlige samvittighed, da pigen efterfølgende siger "Jeg havde ellers forberedt mig på et nej" - Auch!

Så jeg fik mig bevæget ned i centeret - i øvrigt überlækker i mit træningstøj (endnu mere host!) taget en runde på diverse maskiner og svedt som en lille hest (eller, som visse andre vil - Svedige Åse) på crosstraineren samtidig med at vi også liiiiige fik snakket lidt. For det skal man jo, ik'?!?

I morgen overvejer jeg at tage afsted igen....

Så gør dog noget, Hans Christian!

Eller rettere sagt, så er det nok mig selv, der bør lave en Maude. Jeg har netop taget mig selv i IGEN at sidde oppe på den gode side af midnat - og det til trods for, at jeg var krøllet af træthed allerede inden jeg tog i biografen med en veninde kl. 18.30.

Men jeg gør det også fordi jeg elsker natten. Jeg er et udpræget b-menneske, desværre er verden bare ikke altid indrettet til sådan nogen som mig. Jeg ville for eksempel elske at have haft al undervisning fra 12-18, desværre har min erfaring sagt mig, at mine daværende lærere, og skolens systemer i det hele taget, ikke var enige.

Der er så dejlig stille på det her tidspunkt. Alle andre sover, telefonen bipper ikke, gaden larmer ikke og i det hele taget bare vidunderligt tidsløst - jeg lærer vist aldrig at gå i seng i ordentlig tid, men hvorfor skulle jeg i grunden også det? Helle for aldrig at blive voksen og fornuftig på det punkt